Helsinge Brugsforening har tirsdag uddelt de første 50.000 kroner fra den nyoprettede sponsor-pulje, der blev vedtaget i foråret på foreningens generalforsamling. De rare gavechecks blev uddelt i Spisekrogen i Kvickly af formand Jan Borgen samt Kirsten Nielsen, Irene Drifte og Peter Didriksen, der har stået for vurderingen af ansøgningerne.